Om os

Gå på opdagelse i historien om FL Marketing, hvordan den har udviklet sig og hvilken rød tråd der kører igennem familie virksomheden som både huserer 1. 2. og 3. generation.

Kontakt os

 

Forhistorie

Det hele startede med et ønske. Et ønske om at hjælpe foreninger med at skabe økonomisk vækst og værdi for deres medlemmer. Dette var den primære grund til at Hans Lauritz Rasmussen & Ninna Rasmussen grundlagde det der hed FL Reklame ApS i året 1983.
Det hele startede hjemme i stuen i privaten, hvor Hans, Ninna og børnene solgte annoncer og satte bladene op. I dag hedder firmaet FL Marketing og hjælper et bredt udvalg af forskellige klubber, virksomheder, organisationer og foreninger med alt indenfor området ”Marketing”.
Kontakt os

Videreført som
en familie-
virksomhed

Som nævnt blev FL Reklame ApS grundlagt i 1983 af Hans Lauritz Rasmussen & Ninna Rasmussen. Fra start var både deres ældste søn Freddy samt mellemste barn Lars med i foretagenet, og i løbet af nogle år, blev lillesøster Susanne også involveret i virksomheden. I år 2001, efter Hans’ død, blev virksomheden videreført til børnene, som stadig driver virksomheden den dag i dag. Tredje generation begyndte stille og roligt at banke på døren, og i år 2015 blev Freddy’s ældste søn Mathias ansat. Det udvikler sig stille og roligt, og i dag er vi, udover de 25 ansatte, 8 familiemedlemmer fordelt på både 1. 2. og 3. generation, som huserer under samme tag.

Dengang det hele startede, var det med ét medlemsblad, nemlig medlemsbladet for Danske Jernbaners Idræts– og Fritidsforbund. Bladet hedder nu ”Jernbanefritid” og er en kunde vi stadig samarbejder med, den dag i dag. Kort tid efter kom Postens Idrætsforening og spurgte om Hans kunne hjælpe med at producere deres medlemsblad, og siden da, er forretningen vokset stille og roligt, i et tempo så alle kan følge med!

Kontakt os

Vores værdier

Det, at FL Marketing stadig samarbejder med Jernbanefritid, fortæller alt om den virksomhed, vi forsøger at være. Troværdighed, ærlighed og gennemsigtighed, er blot nogle af de nøgleord vi forsøger at efterleve, når det omhandler både samarbejdspartnere såvel som annoncører.

Siden starten med Jernbanefritid, er der løbet meget vand under broen og FL Marketing samarbejder i dag med en lang række af landets største foreninger. Vi har blandt andet produceret kampprogrammer og magasiner til et hav af større events såsom VM, EM, OL, PL osv. – Dette er vi naturligvis meget stolte af!

Lige så stolte vi er over at have hjulpet til med produktionen af udgivelserne til de større events, lige så stolte er vi over at kunne hjælpe mindre klubber med at skabe økonomisk vækst og værdi for deres medlemmer. Vi sætter altid en ære i alt hvad vi producerer, da vi udmærket er klar over, at vi ikke er bedre end vores seneste udgivelse!

Kontakt os

” Følelsen når man i samarbejde med en forening, har sat et grafisk udtryk op og man kan mærke deres begejstring gennem accepten – Den følelse er en af hovedgrundene til, at jeg har siddet i denne afdeling i over 20 år ”

Michael Juul, Grafiker, FL Marketing.

Målet om engagerede medarbejdere

Det har altid været vores mål at finde engagerede medarbejdere, som har overskud til at hjælpe foreninger og klubber, hvor det ofte er frivillige der viser vejen. Dette er efter vores mening også grunden til, at vi har samarbejdsaftaler som har rødder tilbage til grundlæggelsen af firmaet. En rød snor, som går igen hver gang vi indgår nye langvarige samarbejder.

I 2008 byggede vi vores eget domicil i Hørning, lidt udenfor Aarhus, hvor vi stadig har til huse den dag i dag. Her er god plads til at udvide og vi har da også investeret i egne trykmaskiner, for at opretholde og ikke mindst forbedre den fleksibilitet vi har på leveringen i dag.

Vi sidder klar til at hjælpe jer, så tøv ikke med at kontakte os!

Kontakt os